Vindere Junior 2016

Samlet vinder
Sammenhæng mellem akne-behandling og resistensudvikling mod Tetracyklin

Frederikke Uldahl, 9. klasse, Kirkebakkeskolen

Motivering:
Udover det naturvidenskabelige perspektiv viser Frederikke en skarp politisk og samfundsmæssig vinkel på sit projekt og udfordrer også lægebranchen til at tage etisk stilling til deres praksis. Skarpt for en 9. klasses elev.

1. præmie Life Science
Sammenhæng mellem akne-behandling og resistensudvikling mod Tetracyklin
Frederikke Uldahl, 9. klasse, Kirkebakkeskolen

Motivering:
Du har fået øje på en problemstilling, som vedrører os alle og udgør et stadigt stigende samfundsproblem. Du tager udgangspunkt i dine tidligere undersøgelser og arbejder dig tættere på problematikken. Du har set et hul i det danske behandlingssystem for hudproblemer, nemlig at vi i dag bruger stadig mere bredspektret antibiotika, som kan føre til bakterieresistens. Du har undersøgt sagen virkelig grundigt ved at spørge en lang række dermatologer om deres procedure for at behandle akne. Juryen er meget imponeret af, at du har udført dine forsøg med dine klassekammeraters hudprøver, og at du har været så grundig. Du formidler din viden fremragende og formår at bruge et fagsprog, som ligger på et højt niveau. Derudover anvender du faglige begreber i en meningsfuld sammenhæng.

1. præmie Physical Science
Generel formel for beregninger vedr. fraktaler
Marius Kjærsgaard, 9. klasse, Skt. Josefs Skole

Motivering:
Marius har arbejdet med matematik på et højt, teoretisk niveau og har formået at bevise nye formler for omkreds og areal for generelle fraktaler. Juryen fremhæver især, hvordan din fascination og dit engagement for matematik har ført dig frem til ny viden og forståelse for fraktaler. Du har formået at arbejde videre med dit projekt siden semifinalen og generaliseret tre dimensioner, hvilket viser stor indsigt i matematikkens væsen.

1. præmie Technology
Anti-dehydreringskoppen
Andreas Klit, Lærke Voldby Jozwiak & Cecilie Demant Thorndahl Petersen, 8. klasse, Antvorskov Skole

Motivering:
Dehydrering af ældre er en væsentlig problemstilling, som årligt koster samfundet mange penge i form af lægehjælp og hospitals-indlæggelser. Gruppen har udviklet en anti-dehydreringskop, som kan være med til at løse dette problem. Projektet udmærker sig ved at være særdeles gennemarbejdet. Gruppen har gennemført brugerundersøgelser og videreudviklet deres prototype af flere omgange. Det er tydeligt at mærke, at gruppen er drevet af egen nysgerrighed og interesse for et projekt, der kan gøre en forskel for mennesker langt ældre end dem selv.

2. præmie Life Science
Grises tarmflora
Jakob List Hummelgaard, Jakob Moltesen Kristensen & Emre Daniel Akdogan, 9. klasse, Vitaskolen

2. præmie Physical Science
KIC 8462852
Alfred Mikkelsen, 6. klasse, Præstemarkskolen

2. præmie Technology
Smartphone klimacover
Emma Køhler & Anna Olesen, 7. klasse, Skt. Josefs Skole

3. præmie Life Science
GlutenFRI kontra fuldkorn
Charlotte Høy Andersen, 10. klasse, Ryslinge Efterskole

3. præmie Physical Science
Fibre Optic Electricity
Mads Nørløv Bundgaard, Skt. Josefs Skole

3. præmie Physical Science
Mikrofilter
Simon Jensen, Mille Emilie Maris & Tristen Viberg-Holde, 7. klasse, Antvorskov Skole

3. præmie Technology
Ventilationssystem i kostalde
Malou Skriver & Stella Hjort Frøik Petersen, 8. klasse, Skt. Josefs Skole

4. præmie Life Science
Astma Power Ventilator
Villads Lekander Trautner & Peter Bjørn Reisby, 7. klasse, Skt. Josefs Skole

4. præmie Physical Science
Den grønne pizzabakke
Emilie Munk, Esther Holst Øksnebjerg & Lukas Birch Søgaard, 9. klasse, Bagsværd Kostskole og Gymnasium

4. præmie Technology - ikke uddelt

Årets Unge Forskere grundskolelærer
Vinderen er fra en skole, der på få år har formået at skabe grobund for, at elever med udgangspunkt i naturvidenskaben kan udvikle kreative og solide ideer. Med prisen følger 10.000 kr.

Vinderen er
Ole Grevald, Skt. Josefs Skole i Roskilde