Den videnskabelige metode

Du kan tilmelde dit projekt den nationale eller internationale konkurrence

Skal du i gang med et Unge Forskere-projekt, eller skal du videreudvikle dit projekt til den nationale eller internationale konkurrence, kan det være en rigtig god idé at sikre sig, at projektets fremgangsmåde og rapportens, projektbeskrivelsens og posterens fremtoning afspejler, at der er brugt en videnskabelig metode.

Den internationale konkurrence, ISEF (International Science & Engineering Fair), der regnes som det uofficielle verdensmesterskab for unge forskere, laver hvert år en guide til deltagelse i deres konkurrence, og til hvordan man laver et videnskabeligt projekt.

Da det samtidig er en rigtig god ide at lære de engelske begreber at kende, foreslår vi dig at downloade deres guide og bruge de råd, du synes passer bedst til dit arbejde.

Læs også en rigtig god artikel, der giver en grundig introduktion til statistikkens metoder i arbejdet med naturvidenskab. Download den og brug redskaberne i dit projekt.