Sponsorpræmier Senior 2016

Udover de almindelige, kontante præmier er der en række ekstrapræmier. Se vinderne her.

Novozymes Rejselegat
Novozymes sponsorerer et to ugers ophold på et af sine forskningscentre uden for Danmark, fx Brasilien, Japan, Kina eller USA, Her vil den studerende få muligheden for at arbejde med dygtige forskere.

Vinderen er
Enzymkinetik Fabry's sygdom v/ Mads Emil Mikkelsen, Borupgaard Gymnasium

DTU Challenge: Engineer the Future
DTU giver en billet til Roskilde Festival, hvor vinderen får mulighed for at møde nogle af de ca. 100 ingeniørstuderende fra DTU, der hvert år benytter Roskilde Festival som laboratorium.

Vinderen er
Fremtidens vindtag v/ Jakob Vestergaard Offersen, Riskov Gymnasium

SIYSS (The Stockholm International Youth Science Seminar)
Ungdommens Naturvidenskabelige Forening donerer denne rejse, som inkluderer deltagelse i Nobelprisoverrækkelsen og efterfølgende festligheder i Stockholm.

Vinderen er
Malaria v/ Maja Louise Hansen, Bagsværd Kostskole og Gymnasium

Lundbeckfondens Formidlingspris
Lundbeckfonden sponsorerer en rejse til en hovedstad i Europa med alt betalt inklusiv entre til et naturvenskabsmuseum i verdensklasse. Prisen går det til bedst formidlede projekt ud fra en samlet vurdering af udstilling, poster og mundtlig præsentation.

Vinderen er
Malaria v/ Maja Louise Hansen, Bagsværd Kostskole og Gymnasium

Haldor Topsøe Innovation Challenge
Prisen uddeles til et særligt nyskabende projekt. Med prisen følger en uges praktik i Haldor Topsøes globale forskningscenter i Lyngby, hvor vinderen får et unikt indblik i at arbejde med innovation og får muligheden for sammen med Topsøes forskere at være kreativ, udføre spændende forsøg og blive endnu klogere på, hvordan nytænkning i naturfag skaber de bedste løsninger.

Vinderen er
Strontiumhexaferrits magnetiske egenskaber og dets anvendelse som permanent magnet v/ Alberte Mørk, Aarhus Akademi

ScienceTalenters Innovationspris
Prisen er på 10.000 kr. og gives til det projekt, som ScienceTalenter vurderer, har det største potentiale for at blive et kommercielt produkt eller løsning på et konkret problem.

Vinderen er
Corleonis v/ Kasper Snæver Andersen, Laurits Hjort & Patrick Jørgensen, Odense Tekniske Gymnasium

DTU´s Forskerskolepris
Hempel Fonden og DTU uddeler prisen til anerkendelse af en samlet og vedholdende indsats fra et lærerkollegium til fremme af naturvidenskab og teknik på et gymnasium. Prisen består af 100.000 kr. og skal anvendes til afholdelse af en begivenhed til yderligere fremme af naturvidenskab og teknik.

Vinderen er
Rybners Gymnasium, Esbjerg