Rejsepræmier

Vil du verden rundt med dit projekt? Unge Forskere sender hvert år en række af de bedste projekter til internationale konkurrencer over hele verden.

Fra Brasilien til Kina - vi garanterer uforglemmelige oplevelser og muligheden for at møde andre unge fra hele verden og skabe et internationalt netværk. 

Der er individuelle kriterier for deltagelse i de enkelte konkurrencer.

EUCYS (European Union Contest for Young Scientists)
EUCYS er EM for unge forskere. Konkurrencen finder sted hvert år i september i skiftende europæiske lande.

Intel ISEF (Internationale Science and Engineering Fair)
Intel ISEF er VM for unge forskere. Konkurrencen finder sted hvert år i maj i skiftende amerikanske stater. I 2018 afholdes konkurrencen i Pittburgh, USA.

Emil Bülow var i 2015 til Intel ISEF - vi havde et kamera med, så du kan få et indtryk af, hvordan det var.

I-SWEEEP (International Sustainable World (Engineering, Energy & Environment))
I-SWEEEP er en international konkurrence for projekter, der handler om bæredygtighed, energi og miljø. Konkurrencen finder sted i maj i Houston, Texas.

BYSCC (Beijing Youth Science and Creation Competition)
Den nationale kinesiske Unge Forskere konkurrence, der finder sted i Beijing, Kina i marts 2018.


 

Unge Forskere fra Danmark har i tidens løbet bragt flere guldmedaljer hjem fra kinesiske konkurrencer - læs fx om Martin Søndergaard Andersens droneprojekt eller Peter, Sebastian og Frederik, der var tæt på nå frem til løsningen på et endnu uløst matematik problem. 

CASTIC (China Adolescent Science & Technology Innovation Contest)
Det Asiatiske mesterskab for Unge Forskere, som finder sted i Kina i august 2017. Konkurrencen finder sted hvert år i august i skiftende kinesiske regioner.

INESPO (International Environment Scientific Project Olympiad)
International Olympiade for projekter om miljøvidenskab. Konkurrencen finder sted i juni i skiftende hollandske byer.

YOUNG SCIENTIST NORWAY
Konkurrencen finder sted i april i Oslo, Norge

MONSTRATEC
Det Sydamerikanske mesterkab for Unge Forskere. Konkurrencen finder sted i Novo Hamburgo, Brasilien i oktober 2017.