Den gode poster

Her har vi samlet en række gode råd til, hvad en god poster skal indeholde. Nederst på siden kan du downloade nogle af de postere, der tidligere har imponeret jurymedlemmerne.

I Danmark er vi normalt ikke vant til at lave videnskabelige postere og præsentationer på de gymnasiale uddannelser. Ikke desto mindre bliver postere brugt verden over til kort og præcist at fortælle om den forskning, man arbejder med.

For at gøre det lettere for dig og din gruppe at lave en poster til Unge Forskeres semifinaler eller finale, har vi samlet nogle gode råd og nyttige links, så du er godt rustet til at præsentere dit projekt, uanset om det er via din projektbeskrivelse, poster eller mundtlige præsentation.

En meget essentiel funktion ved en poster er, at den skal kunne stå alene. Kan du  fjerne alle udstillede remedier, videoer og andet lir og stadig forstå posterens budskab, så har du lavet en god poster.

For at gøre det lettere for dig at lave en god poster, der let forstås af en jury, har vi nedenfor lavet en disposition, du kan gøre brug af - og så skal man jo huske, at det ikke kun er indholdet, men også udseendet, der betyder noget, når man læser en poster.

Posteren

En poster indeholder i grove træk de samme overskrifter som rapporten. Hvis der er nogle af nedenstående overskrifter, som ikke passer på dit projekt, er det helt legitimt, da denne guide er meget generel.

Vigtigt at huske:

  •  Skriv kortfattet, så læseren ikke giver op
  •  Punktopstilling er din bedste ven og tvinger dig til at skrive kort og præcist
  •  Lav illustrationer der, hvor det giver mening
  •  HUSK at tage forsøgsopstilling eller prototyper med til din præsentation! Det virker!

Titel og navn
Titlen på posteren er det, der fanger læseren, så den må gerne være lidt sjov eller anderledes.
Under titlen med en mindre skriftstørrelse, skrives navn(e) på forfatteren(e) samt hvilken skole, du repræsenterer. Du kan også skrive din/jeres e-mailadresser.

1. Introduktion
Introduktionen starter ved den naturvidenskabelige arbejdsmetodes første led: Observationen. Du har bemærket noget interessant. Det kan være, at du har undret dig over en genstand eller en hændelse og har stillet dig selv spørgsmål: Hvad er det? - Hvorfor sker det? - osv. Introduktionen er en kort baggrund for projektets berettigelse. I denne fase må der ikke være løsningsforslag, metoder eller resultater.

2. Problemformuleringen eller målet med projektet
På engelsk bliver dette punkt kaldt ”Aim”, altså mål. Det er i bund og grund en kort og præcis problemformulering.

3. Baggrund
Her beskrives den teoretiske baggrund for projektet. Det kan være ny viden inden for rammerne af dit projekt, som du har gjort særlig brug af, eller anden væsentlig viden, som er nødvendig for fuldførelsen af projektet.

NB! Kun det allervigtigste teori skal bringes frem her. En tommelfingerregel kan være kun at nævne det, som inden for dit problemfelt ikke er alment kendt (eller for Junior - ikke alment kendt på klassetrinnet).

4. Hypotese
Evaluér hvilke mulige løsninger, der kan findes inden for dit problemfelt og gæt på, hvilke resultater du vil komme til at se.

5. Materialer og metoder
Afhængig af projekttype indeholder dette punkt blot ”metode” eller deles op i to punkter: ”materialer” som første punkt og ”metoder” som andet punkt. Sidstnævnte gælder særligt de teknologiske projekter.

6. Resultater
Dette vigtige punkt på din poster er oftest et af de sværeste, for her gælder det især om at kunne begrænse sig, da det oftest er et af de punkter, som fylder mest i din projektbeskrivelse. Sørg for kun at præsentere de vigtigste resultater og saml gerne flere resultater i et diagram eller skema. Det er meget vigtigt, at at resultaterne er lette at afkode. 

De resultater der ikke bliver nævnt på posteren, vil du have mulighed for at præsentere mundtligt, vise fra din logbog eller rapport.

7. Diskussion og konklusion
Her skal resultaterne diskuteres. Hvorfor fik du de resultater, du gjorde, og hvordan kunne du have undgået nogle af de fejl, der opstod undervejs? Hvordan kan du arbejde videre med projektet for at gøre det bedre? Herefter skal der konkluderes på dine resultater. Passede din hypotese med dine resultater - hvad opnåede du?

For at gøre det lettere at begrænse sig, kan det være en fordel både for dig og læseren at opstille, især din konklusion, i punktform.

Du kan evt. præsentere din diskussion i forbindelse med resultaterne. Vælg den form du synes giver det bedste overblik.

8. Referencer
Junior: Husk at skrive hvilken litteratur du har brugt i forbindelse med dit projekt. Juryen kan godt lide at samle sig et indtryk af projektet.
Senior: Noget juryen lægger meget vægt på er, at man husker at kreditere de forfattere og forskere, man har brugt i forbindelse med sit projekt. Det kan godt være svært at finde ud af, hvor mange referencer man skal tage med på sin poster, men som hovedregel skal du kun bruge referencer på de ting, der, inden for dit felt, ikke er alment kendt. Det helt store problem både i rapporter, projektbeskrivelser og postere er opskrivningen af referencer, og der er meget delte meninger om, hvordan de skal sættes op. Det bedste råd vi kan give jer er at bruge samme metode, som i jeres hovedreferencer, altså de vigtigste artikler.