Kan min idé patenteres?

Lynguide til patentansøgning*

Det er et rigtigt godt spørgsmål og et meget vigtigt spørgsmål, da mange af de projekter, der gennem tiden har været forbi konkurrencen Unge Forskere har haft en metode, et system eller en funktion, der var patenterbar. Ofte ved deltagerne dog ikke, hvordan de skal forholde sig, eller hvordan de starter en patentansøgning.

Derfor kommer der en lille lynguide her.

Er du interesseret i at læse en mere fyldestgørende guide til, hvordan du selv kan skrive en patentansøgning, vil vi foreslå dig at downloade artiklen Kan min ide pantenteres, som er skrevet af en tidligere deltager fra Unge Forskere, der selv har patenteret sit Unge Forskere projekt. Artiklen er skrevet som en del af tidsskriftet for Unge Forskere, Young Scientists Journal.

Hvorfor patentere og hvornår?
Har du en ide, som du ikke vil dele med andre, fordi du mener, der er et stort forretningspotentiale i den, så skal du søge om patent. Det er vigtigt, at du gør det inden du skal præsentere projektet ved semifinalen eller andre offentlige steder. Når først du har præsenteret idéen offentligt i din skole, klasse eller til en anden forsamling kan du ikke længere patentere din idé! En eksamen betragtes dog ikke som en offentlig præsentation.

Hvordan finder jeg ud af om jeg kan patentere?
Skal du finde ud af, om du kan patentere dit projekt, skal du først foretage en nyhedsscreening.
Du kan gøre det selv eller få en patentagent til at gøre det. Vi anbefaler, at du gør det selv, da en patentagent er meget dyr. Finder du selv et patent, der minder om din opfindelse, er der penge sparet. Du kan ikke gøre det lige så godt eller lige så grundigt, som en patentagent, men det giver dig et hurtigt overblik over patenterne indenfor dit område.

Klik ind her og start søgningen.

For at få en introduktion til, hvordan du søger.

Det er alt sammen gratis.

Jeg kunne ikke finde lignende patenter, hvad så?
Hvis du i din søgning ikke kunne finde lignende patenter - og du har brugt mange timer på at lede og har søgt på mange forskellige måder - så er der en rimelig chance for, at din idé er patenterbar.
Du skal nu sørge for at samle al den viden, du har om din opfindelse i ét dokument. Det kan være din rapport, men det må meget gerne være et nyt dokument, der udelukkende beskriver ideens tekniske egenskaber, funktion og udseende og som beskriver, hvad ideen kan bruges til. Det er rigtig vigtigt, at du skriver alle de ideer du kan komme på ift. anvendelsesmuligheder. Glemmer du én er det nemlig ikke sikkert, at du er beskyttet, hvis din ide bliver brugt på et andet område end det, du har beskrevet.

Skriv gerne denne beskrivelse på engelsk. Det gør næste skridt nemmere.

Næste skridt er enten:

  • Den billige løsning (ca. 3.500 kr) er at indsende din ide til patent- og varemærkestyrelsen. For de penge får du en nyhedsundersøgelse, som du betaler det fem- til syvdobbelte for, hvis du beder en patentagent gøre det. Dog er du låst i forhold til det, du har formuleret om dit projekt, så er der noget du har glemt at få med, er det bare ærgerligt: Klik her og ansøg om patent
  • Den dyre løsning (fra 30.000 – 100.000 kr.) er at finde en patentagent. Aftal et møde og find ud af, om hans kompetencer inden for dit felt er tilstrækkelig til at bede ham skrive en patentansøgning på dine vegne. Dernæst underskriver du en hemmeligholdelsesaftale med patentagenten og giver ham din detaljerede beskrivelse af din opfindelse og evt. også din rapport. Jo bedre din ide er beskrevet, jo billigere bliver det, men da patentagenter først skal være Ph.d.’er og dernæst tage uddannelse som patentagent kan de kræve en meget høj hyre.

Nu skal du blot vente. Der kan gå alt fra 5 – 18 måneder før du får endelig besked fra patent- og varemærkestyrelsen.
Ofte kommer der besked efter ca. 7 måneder.

Det første svar er oftest en vurdering af muligheden for, at din idé er patenterbar. Hvis de mener, at den er patenterbar, medsender de oftest nogle links til patenter, der ligner lidt eller har samme funktion, som din ide. Med dem kommer ofte også forslag til ændringer i de krav, som skal stilles i en patentansøgning.

Har du fået tommelfingeren vendt opad fra patent- og varemærkestyrelsen, kan det sandsynligvis godt svare sig at ofre penge på at involvere en patentagent, da det naturligvis gælder om at få lavet et ordentligt juridisk dokument, der beskytter din ide.

Budget
Hvor mange penge skal jeg lægge til side?

Der er flere udgifter, når man søger patenter, end man oftest regner med. For at finde alle udgifter er det bedst at kontakte en patentagent eller patent- og varemærkestyrelsen for at få de nøjagtige priser for dit område, men selv de priser kan variere.

Typisk skal du regne med - med den billige model - at skulle slippe omkring 5.000 kr. det første år. For at bibeholde patentets validitet skal der årligt betales en afgift på ca. 1.500 – 3.000 kr.

Involverer du en patentagent, hvilket er en god ide, hvis ideen viser sig patenterbar, skal du ud og finde midler for mellem 50.000 og 100.000 kr. Skal det ud over Danmark grænser skal du for hvert land regne med ca. 25.000 – 50.000 kr.

Nogle virksomheder mener, at det at være ”first mover”, altså at være den første på markedet med en bestemt ide, i visse brancher, kan være meget mere værd en at have patent på sin ide. Især fordi det er så dyrt at tage et globalt patent og opretholde det, hvis det bliver brudt.


*Denne artikel er skrevet uden ansvar for en given ide, der søger patent på baggrund af ovenstående råd. Ansvar for brud på patentrettigheder er udelukkende patentansøgers ansvar og Unge Forskere eller Danish Science Factory fraskriver sig ethvert ansvar.