Kursus - gymnasieunderviser

Er dine elever klar til en udfording?

Er dine elever klar på en udfordring? (ungdomsuddannelser)

Unge Forskere er ikke kun for klassens mest talentfulde, men for alle elever med en god ide. Skal dine elever i gang med et spændende, naturvidenskabeligt projekt, eller har de allerede lavet et, så er Unge Forskere en oplagt mulighed for at få deres ideer og opfindelser ud i virkeligheden.

Kurset i Unge Forskere er for dig, der er underviser på STX og HTX og ikke tidligere har deltaget i Unge Forskere. Når du går hjem, er du i stand til at gennemføre et Unge Forskere-forløb for hele klassen, et hold eller nogle enkelte elever fra skoleåret 2017/18.

Kurset afholdes på Unge Forskeres semifinaler i marts 2017. Her kan du tale med deltagende elever og høre om deres motivation og konkrete fremgångsmåder, se eksempler på indsendte projekter og ikke mindst opleve spændingen, når finale-pladserne bliver offentliggjort. 

På kurset introduceres du for Unge Forskeres tidsplan, formelle krav til projekter, inddragelse af konkurrencen i den daglige undervisning, SRP, talentarbejde, holdundervisning, din rolle som underviser samt overvejelser om tid og ressourcer. 

Derudover går vi i detaljeret dialog med en erfaren Unge Forskere-underviser, der deler ud af tips og tricks.

Foreløbigt program:

  • 9.45 Introduktion til Unge Forskere 
  • 12.00 Frokost 
  • 13.00 Unge Forskere live. Dialog med lærere og elever inddrages i kurset.
  • 16.00 Kurset slutter

Tilmeld dig kurset her.
Der er et begrænset antal pladser. Kurset er gratis og inkluderer morgenmad og frokost. 
Hvis du ikke møder op, opkræves en no-show-fee på 300 kr.