Den gode rapport

Vi har lavet en disposition, der gør det lettere at lave en god rapport.

1. Introduktion
Hvorfor er det overhovedet interessant? Et godt projekt starter altid med en observation, som man beskriver i introduktionen. Man bemærker noget interessant. Det kan være en genstand eller en hændelse. Man undrer sig og stiller spørgsmål: Hvad er det? - Hvorfor sker det? - osv. 

Eksempel: Du bemærker, at potteplanterne altid vender bladene mod vinduet. Du undrer dig. Hvorfor mon planterne gør det?



2. Problemformuleringen 
Hvad er problemet? Beskriv kort og præcist hvilket spørgsmål, du forsøger at besvare med dit projekt.

Eksempel: Hvorfor vender planterne altid deres blade mod solen? 

3. Baggrund
Hvad skal jeg vide? Dette afsnit bruges ikke af alle, men det primære formål med afsnittet er at beskrive den teoretiske baggrund for projektet. Det kan også være ny viden inden for rammerne af dit projekt, som du har gjort særlig brug af.
NB: Afsnittet skal ikke indeholde al teori om projektet, men kun det særlige, som inden for det emne, du beskæftiger dig med, ikke er alment kendt i grundskolen.
 
4. Hypotese
Hvordan forventer jeg, problemet kan løses? Her præsenteres løsningsforslaget, der skal undersøges i projektet. Hypotesen bygger på den teoretiske viden om problemet, og den beskriver forventningerne til projektets resultater.

Eksempel: Jeg tror, at planterne drejer bladene mod vinduet, fordi de søger lyset.

5. Materialer og metoder (eksperiment/forsøg)
Hvad gjorde jeg? Her opstiller man nogle eksperimenter/forsøg for at teste sin hypotese. Man kan vælge at dele afsnittet op i "materialer" og "metode" - dette er især relevant for de teknologiske projekter.

Eksempel: Nu kan man opstille et forsøg, hvor et større antal planter udsættes for lys fra forskellige sider.

I naturvidenskab laver man altid kontrollerede forsøg. Det betyder, at den eneste faktor, som varieres under forsøget, er den faktor, man kigger på.

Eksempel: Det kan det ikke nytte, at man stiller planterne ved forskellig temperatur, når det er lys/mørke påvirkningen, man vil undersøge.

6. Resultater
Hvad viste undersøgelsen? Her præsenteres og diskuteres data og resultaterne fra undersøgelserne. Det er en god idé at bruge tabeller, diagrammer eller modeller til at vise sine data og diskutere, hvorfor undersøgelsen faldt sådan ud. 

Eksempel: Planter drejer deres blade efter lyset, uanset hvor lyskilden er placeret. 

Efter forsøget undersøges, om hypotesen blev bekræftet eller afkræftet. I dette tilfælde understøttede resultatet hypotesen.

7. Perspektivering: 
Hvilken betydning har undersøgelsen? Undersøgelsen vurderes i forhold til andre undersøgelser, fejlkilder, lignende problemstillinger og fremtidsmuligheder for projektet. 

8. Konklusion
Hvad er svaret på problemformuleringen? I konklusionen gives en kort opsummering af undersøgelsen i forhold til problemformuleringen. 

Eksempel: Hvis formålet med forsøget var at undersøge, om planter vender bladene mod lyset, må konklusionen være, at det gør de.

9. Referencer
Hvor ved jeg det fra? Skriv hvilke bøger eller kilder, der er blevet brugt. Skriv også personer på, hvis du f.eks. har fået hjælp af en forsker. 

Savner du inspiration? Kig under Tidligere vindere, hvor du kan finde gamle rapporter.