De samlede vindere
Mød Årets Unge Forskere i Unge Forskere Junior og Senior
Seniorvinderen i Unge Forskere er 17-årige Ridhima Pal fra Copenhagen International School. Hendes resultater viser, at BMI som målestok for fedme er unøjagtig og direkte skadelig.
Vinderen af Unge Forskere Junior 2024 har opfundet et design til rotorblade med inspiration fra havets dybder. Med sit innovative projekt sætter han kursen for fremtidens luftfart.
Tillykke til vinderne
Se vinderne fra Science EXPO 2024
Elliot og Jonathan har udviklet Akademia, en ny ulta brugervenlig opgave- og noteplatform til undervisning. Platformen skal være simpel, samle alt på et sted, være egnet til samarbejde og være effektiv til notetagning.
Frida og Maya vil sørge for, at mere fedt i spildevandsanlæg bliver til el og varme. Fedtet bliver ikke omsat, hvis der fx er vatpinde og vådservietter i det, så de har lavet et filter til slamsugere, der kan adskille fedt fra affald.
Laurits undersøger, hvordan aktiveringsfunktionerne fungerer i de matematiske modeller, kunstig intelligens er bygget på. Selvom funktionerne udgør 'hjernen' i modellerne, er det nemlig et mysterium, hvorfor de fungerer, som de gør.
Anna, Ebba og Emil vil vide, om makroalger/tang indeholder nok næringsstoffer til at være en effektiv og bæredygtigt erstatning for konventionel kunstgødning.
Samlet vinder
Alexander vil se, om han kan forbedre og optimere helikoptorer og andre rotorfartøjer med et nyt rotorblad. Rotorbladet er designet med inspiration fra den kortfinnede makohajs tandlignende skæl.
Niels, Sabine og Sille har udviklet et kosttilskud målrettet personer med astma, som skal lindre deres symptomer. Der er nemlig nogle gavnlige bakterier i tarmmikrobiomen, som personer med astma ofte har færre af.
Elisabeth undersøger, hvorvidt musik påvirker koncentration og hukommelse, og om folk, der udviser ADHD-træk, kan bruge musik som et hjælpemiddel til at koncentrere sig bedre.
Camille, Freja og Lars vil øge livskvaliteten for personer med gigt i hænderne med en beholder, som sikrer et bedre greb om tynde genstande. Tynde genstande kan nemlig være svære at holde om for personer med gigt,
Asta, Felix og Ludvig vil skabe et bedre undervisningsmiljø for elever med ADHD-træk. Derfor har det lavet en kuglebane, som skal sidde under skolebordet, og som eleven så kan interagere med, når det passer dem.
Anja og Marie vil tilføje termoelektriske generatorer som et ekstra trin i forbrændingsmotorer. Generatoren skal mindske energitabet og øge brændstofseffektivitet i motoren og derved gøre forbrændingsmotorer markant mere bæredygtige.
Alexandru, Elias og Mie vil se, om de kan kombinere coronatests og tandbørster med målet om at skabe en nem måde at teste for corona-smittebærererne i hverdagen og mindske smittespredning.
Annika, Caroline og Johanne vil lave en sund og bæredygtig te. Teen skal derfor bestå af danskproducerede hyldebær, havtorn og brændenælde, og så skal resterne efter teen bruges til at lave knækbrød og muffins.
Severin vil udvikle en webapp, der kan sammenligne en bilists tidligere rute med bilistens igangværende, hvilket gør webappen i stand til at forudsige sving og minde bilisten om at bruge sit blinklys, så der kommer færre uheld i trafikken.
Gustav vil finde ikke-medicinske virkemidler til behandling af psoriasisudslæt. Han har gennemgået forskningsliteraturen og vil nu eksperimentere med Indigo og B-12's virkning som nænsomt og effektivt alternativ til psoriasismedicin.
Halfdan tester, om han vha. shors algoritme kan bryde RSA-kryptering, som er et populært krypteringssystem til fx digital signatur. Han har derfor udviklet en implementering af algoritmen, som kan køre på en kvantecomputer.
Hana og Jakub vil forbedre biodiversiten ved at effektivisere måden, hvorpå tungmetaller udvindes fra spildvand. Derfor undersøger de, hvor godt kul og ethylendiamin udtrækker tungmetallet kobber fra spildevand.
Marcel og Wilfred undersøger, om substansen mucilage fra chiafrø kan blive et billigere vegetarisk geleringsmiddel end agar agar, som er det mest udbredte ikke-animalske geleringsmiddel, så flere vælger et ikke-animalsk geleringsmiddel.
Theodor vil gøre vejrmodeller mere præcise ved at forbedre de metoder, som bruges til at måle, hvor meget det regner på havet. Modellerne baserer deres udregningerne på den lyd dråber laver, når de rammer havet, men nogle dråber laver sekundære lyde.
Malou, Mai og Nicolai vil vide, hvordan nikotinposer efterladt i naturen påvirker den. For at estimere posernes miljøbelastning har de opstillet tre forsøg, der undersøger nedbrydningsprocessen og nikotinposers påvirkning af karse og dafnier.
Isaac, Jonas og Julian undersøger, om grise i fremtiden bør fodres med østershatte i stedet for sojabønner. Da svampene kan gro i Danmark, vil det være et langt mere klimavenligt alternativ til de importerede sojabønner.
Signe undersøger planteekstrakter af gamle lægeurters evne til at hæmme bakterieflora. På baggrund af hendes resultater har hun har sammensat en række planteekstrakter, som hun vil bruge til at lave antibakterielle plastre.
Nicklas og Tobias vil udvikle en tee ud af appelsinskræller. De nuværende tees er lavet af plast og forurener naturen, da de ofte bliver efterladt på golfbanen. En ny og bionedbrydelig tee skal forhindre dette.
Få overblikket her
De støtter os
Unge Forskere er støttet af organisationer, fonde og ministerier og er 100 procent uafhængig og fri af kommercielle interesser.
Ønsker du at bidrage til Unge Forskere, er du altid velkomne til at tage kontakt til os.
Uddannelses- og forskningsministeriet
Knud Højgaards Fond
Lundbeckfonden
LEO fondet
Novo Nordisk Fonden
Paul Due Jensens Fond
GN Store Nord
William Demant Fonden
Karl Pedersen og Hustrus Industrifond
Rambøll Fonden
Hempel Fonden
Børne- og Undervisningsministeriet
Otto Bruuns Fond
Aarhus Universitet
DTU
Teknologisk institut
Syddansk Universitet
Roskilde Universitet
COWIfonden
Niras
Københavns Universitet
Bloom
Ungdommens Naturvidenskabelige Forening
Vidensdeklaration
Unge Forskere er en del af Astras talentindsats
- Arbejdsmetoder
Eleverne anvender enten den naturvidenskabelige eller ingeniørernes arbejdsmetode
- Faglige kompetencer
Undervisningen er orienteret mod, at eleverne udvikler deres naturfaglige kompetencer
- Naturfaglige kompetencer
Eleverne oplever en undervisning, der er varieret, hvad angår indhold, organisering og deltagelsesformer.
- Virkelighedsnært
Eleverne oplever, at undervisningens indhold tager udgangspunkt i autentiske problemstillinger
- Problembaseret
Problembaseret projektarbejde styrker talenternes interesse for science